Er du nøglen til stress?

Hvem er mest stresset? Dig eller dine medarbejdere? Det kan være dig, som giver stress videre til dine medarbejdere. Ikke af ond vilje, men din stress kan skabe ringe i vandet. Hvis du virker stresset og sender for mange opgaver eller dine egne høje ambitioner videre, så påvirker du hele miljøet omkring dig. Det ved du selvfølgelig godt. Men er du bevidst om det? Og hvad skal der til, for at det ikke sker?

Jeg var selv heldig at have et team, som konfronterede mig med min adfærd. Det er mange år siden, men det var virkelig en øjenåbner for mig.

Jeg blev nødt til at se på, hvilke signaler, jeg sendte videre, og som fik team’et til at reagere. De blev stressede og desillusionerede, som jeg selv følte mig. En ordentlig lussing til mig; jeg var brændt ud, selvom jeg holdt af mit arbejde. Jeg havde brugt mig selv op. Vi var en succes; men der var bare ikke mere tilbage at give af.

Jeg havde ikke nogen sundhedforsikring eller fik tilbudt en stress coach den gang, men jeg fik en rigtig god snak med ledelsen. De støttede op omkring mig, og vi fik senere indført både sundhedsforsikring og tilbud om forebyggelse af stress.

Men så slemt behøver det ikke at blive. Du kan selv tage din egen medicin og mærke efter, hvad der skal til for, at du finder ind til, hvor der er pusterum til at komme sig mellem opgaver og projekter. Der skal være tid til at fejre og restituere, også selvom andre opgaver altid ligger på spring, for det vil de altid gøre. Du er nøglen! Se hvad jeg kan tilbyde dig og din virksomhed: https://www.stress-business.dk/trivsel-erhverv/