Stress rådgivning til dig og din virksomhed
Jeanne de Renouard, certificeret, exam. Stressmaster
Min vision for mit virke er at inspirere og støtte virksomheder og medarbejdere med helt enkle og logiske redskaber til et liv, hvor stressen ikke puster én i nakken konstant eller værre endnu, føler at man kun lige overlever sin hverdag.
Stress Businesss mission er at skabe trivsel på arbejdspladsen. Hjælpe medarbejdere, ledere og private til langt mere trivsel, mindre stress. Og det kan lade sig gøre at få et stressfrit liv, hvor man selv har førertrøjen på.
Lige nu er der ifølge Stressforeningen 430.000 mennesker om dagen, som oplever stress symptomer. Der er både rystende og chokerende nyheder.
Jeg hoppede selv på stress vognen af bar glæde og begejstring, kan man måske sige. Kimen til mit stress blev lagt for rigtigt mange år siden, hvor jeg var afdelingsleder i en nystartet virksomhed, som blev en dundrende succes. Vi havde det sjovt og hver dag red vi på bølgen af mediebevågenhed og virksomhedens ambitioner. Og i høj grad også mine egne ambitioner.
Vi knoklede 24/7, ikke i uger eller måneder, men i årevis. Jeg var ikke klar over, hvad jeg udsatte mig selv for på daværende tidspunkt, men det havde en pris.
Jeg var udmattet i lange perioder; helt ind i krop og sjæl, helt ind til knoglerne. Jeg holdt nogle velfortjente ferier, men til sidst efter 12 år, skiftede jeg job, selvom jeg elskede pulsen, mine kolleger og at have været med på så fantastisk en rejse. Men det stoppede ikke her. Jeg skiftede job hele to gange, fordi jeg følte, at pulsen var for høj. Hver gang ramte jeg ind i at skulle arbejde 60-70 timer om ugen, måske mere. En dag sagde min chef, da jeg ville gå ud af døren kl. 18.00, "er du kommet på deltid?"
10 år senere knækkede filmen, selvom jobbet egentlig var mere forudsigeligt. Javist, så var hverdagen meget travl og krævede højt tempo, men da ikke mere end "normalt".
Pludselig stod vaskepulveret i køleskabet, den varme gryde brændte sig fast i bordpladen og mine tanker kørte som en karrusel. Hurtigere og hurtigere, værst var det om natten.
Min chef gik aktivt ind og støttede op med både professionel hjælp og meget vigtigt; han slog lyttebøfferne ud. Ved løbende at holde kontakt med kaffemøder og støtte til at komme tilbage, kom jeg hurtigt tilbage til min arbejdsplads, fordi de tog ansvar.
Det blev også starten på mit mål om at finde den bedste vej for mennesker med stress til et stressfrit liv. I dag rådgiver Stress Business både med forebyggelse og behandling af stress i virksomheder og for private klienter. Virksomhedsledere og medarbejdere kan sagtens trives i
- at have travle perioder, men skal også lande ved målstregen - og fejre succes'er
- at have tid til at reflektere og høste erfaring for at kunne skabe yderligere udvikling
- at ledere og medarbejdere mærke efter, hvad der skaber mest balance
- at virksomheden ser det hele menneske; ikke kun en brik i et puslespil eller autopiloten
- at der skal være balance mellem arbejde og privatliv; at det er ok at være menneske
- at krop og sind skal følges ad.
Med enkle værktøjer kan du og din virksomhed komme ind til kernen af, hvad der virker og ikke virker i dit liv i samspil med din virksomheds målsætning, hvor du er den vigtigste ressource - men som hele mennesker. Stress opstår altid i relationer mellem mennesker og sammenhænge samt begivenheder.
Stress Business er naturligvis udsprunget fra mine egne oplevelser med stress og udbrændthed. Og skabte lysten til at vide og lære mere om, hvad der skaber stress, og ikke mindst hvad der trigger stress.
I dag er jeg praktikeren, som har værktøjerne til at inspirere dig til at leve et liv i overensstemmelse og balance med, hvad du ønsker dig af livet, og hvad din krop og sind kan holde til. Og ikke mindst værktøjerne til at genkende faresignalerne og stoppe op i tide, når stressen ind imellem viser tænder (for det vil den altid gøre).
Yoga eller anden bevægelse med fokus på mærkningen i kroppen er en del af mine kompentencer som Stressmaster
Jeg har altid beskæftiget mig med motion og fitness. Alt sammen gode pauser, et break fra trummerummen. Jeg tog endvidere en uddannelse som yogalærer, Kreativ Yoga® – det måtte da kunne give den tilstand af ro og afspænding, så jeg kunne slippe tankemylderet i mit hoved og spændinger og sitren i min krop. Og yoga er fantastisk, men det hjalp mig kun på den korte bane.
Jeg tog videre til USA og gennemgik et grundforløb i terapeutisk yoga, Svaroopa Yoga, som gik endnu dybere i kropsbevidsthed og mentale tilstande. Svaroopa Yoga praktiserede jeg i mange år hos Henriette Rosenberg, men undervejs gik jeg alligevel ned med stress - undrende.
Stressmaster, certificeret med uddannelse som Mindfulness Advanced Practitioner
Jeg valgte endvidere at tage en uddannelse hos Mindfulness Akademiet® som Mindfulness Advanced Practitioner®, hvor de kombinerede undervisning i mindfulness med viden om forskningen i hjernens og kroppens påvirkning af stress - og vigtigst vejen ud af stressen. Endelig fandt jeg et helstøbt værktøj, hvor jeg kunne kombinere mine 20 års erfaringer og uddannelser i ét undervisningsforløb og én livsanskuelse, som matchede og respekterede mine indre værdier.
Kontakt mig gerne på telefon 2614 6065 eller skriv til mig her.